10/14/2011 9:17 EST
SANTA MONICA, CALIFORNIEN – 14. oktober 2011 – Activision Publishing, Inc. (Nasdaq: ATVI) har fornøjelsen af at meddele, at Skylanders Spyros Adventure nu kan købes hos forhandlere over hele Europa. Starter Pack indeholder selve spillet, tre Skylanders-actionfigurer, Portal of Power™-tilbehøret, en plakat og byttekort – alt, hvad spillerne har brug for, når de skal opleve den længe imødesete blanding af digitalt og fysisk spil, som kun Skylanders Spyros Adventure er i stand til at give.
"Alle i Activision og Toys for Bob har lagt ufattelige mængder lidenskab, fantasi og hjerteblod i udviklingen af Skylanders Spyros Adventure," fortæller Eric Hirshberg, direktør for Activision Publishing, "og selvom det naturligvis er en fornøjelse at blive rost af medier som Toy Insider og Time to Play, så er det, vi glæder os allermest til, at dele Skylanders Spyros Adventure med det vigtigste publikum af alle: de unge spillere i hele verden."
Skylanders Spyros Adventure er det første spil, der giver en platformsfælles oplevelse, hvor børnene via den såkaldte Portal of Power kan vække legetøjet til live i en magisk verden. Og fordi det enkelte stykke legetøj husker sine oplevelser, kan det uden videre flyttes fra spillerens eget legeværelse til en legekammerats eller fra én platform til en anden – f.eks. Nintendo Wii™, Nintendo 3DS™, Xbox 360™, PlayStation®3, pc og Mac samt på internettet i Skylanders Spyros UniverseSM. Det grænseoverskridende, multimodale, platformsfælles spil i Skylanders Spyros Adventure udgør et paradigmeskifte inden for både legetøjs- og videospilbranchen samt for unge spillere, der er på udkig efter virkelig nyskabende og spændende digitale eventyr. Børnene kan samle mere end 30 figurer, der hver især øger spiloplevelsen ved at tilføre sine styrker og sin personlighed. Den skumle Portal Master Kaos har smidt dem ud af Skylands og forvist dem til jorden, hvor de stivner og ligner legetøj. Men indeni er de særdeles levende, og kun de unge spillere kan befri dem ved at anbringe dem på Portal of Power, så de kan vende tilbage til Skylands og besejre Kaos.
Activision har sat sine egne knalddygtige folk sammen med nogle af Hollywoods skarpeste hoveder for at frembringe den enestående verden i Skylanders Spyros Adventure. Spillet og teknologien er udviklet af Activisions studie Toys for Bob i Novato, Californien, der ledes af kreativ direktør og studiechef Paul Reiche. Den eventyrbaserede historie er undfanget af Alec Sokolow og Joel Cohen, to af de Oscar-nominerede forfattere til den oprindelige Toy Story-film, mens den Oscar-belønnede komponist Hans Zimmer har skrevet kendingsmelodien til spillet, og komponisten Lorne Balfe selve musikken.
Skylanders Spyros Adventure rummer et omfattende enkeltspiller-eventyr, samarbejdsspil, kampspil,...