Affitech A/S frifindes i retssag og tillægges 500.000 kr. i sagsomkostninger

Affitech A/S
Selskabsmeddelelse

Affitech A/S frifindes i retssag og tillægges 500.000 kr. i sagsomkostninger

Meddelelse nr. 10, 2011

København og Oslo, den 7. juni 2011, 2011-06-07 13:34 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Affitech A/S, (Nasdaq OMX: AFFI), der udvikler antistoflægemidler, oplyser, at
Østre Landsret har afsagt dom til fordel for Affitech i retssagen, hvor en
mindre gruppe private investorer har udfordret gyldigheden af de beslutninger,
der blev taget på generalforsamlingerne i 2009 og 2010. Som forventet af
Affitech har Østre Landsret i det hele afvist sagsøgernes påstande. Derudover
tillægges Affitech 500.000 kr. i sags­om­kost­ninger. 



Om Affitech A/S

Affitech A/S er en børsnoteret (Nasdaq OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med
hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo,
Norge. Affitech A/S udvikler 100% humane antistoflægemidler baseret på række
patenterede antistofteknologier. Affitech A/S' lægemiddel­kandidater retter sig
bl.a. mod kræft, betændelses­tilstande og andre sygdomsområder. CBAS™ (Cell
Based Antibody Selection) er Affitech's primære teknologi til isolation af
antistoffer mod molekyler på celleoverfladen. Affitech udvikler sine to førende
læg­emiddelkandidater AT001/r84 og AT008/CCR4 i samarbejde med sin russiske
partner NauchTekhStroy Plus. Yderligere information fås på www.affitech.com. 



Om retssagen

Affitech blev sagsøgt af en gruppe minoritetsaktionærer i Selskabet som
udfordrede lovligheden af generalforsamlinger, afholdt henholdsvis d. 28. april
og d. 5. maj 2009 og d. 29. april 2010, samt gyldigheden af de beslutninger,
der er taget på disse møder, herunder beslutningen om at sammenlægge Affitech
(på tidspunktet kaldet Pharmexa A/S) med Affitech Research AS, (på tidspunktet
kaldet Affitech AS). 

Aktionærerne fremførte primært (i) at generalforsamlingerne ikke var lovligt
indkaldt, (ii) at Sammenlægningen, som blev vedtaget på Generalforsamlingen, i
stedet skulle have været foreslået af Bestyrelsen som en juridisk fusion og
dermed fulgt kravene til fusion og (iii), at beslutningen om at effektuere
Sammenlægningen stred imod § 80 i Aktieselskabsloven vedrørende beskyttelse af
aktionærer og Selskabet mod beslutninger, som klart giver visse aktionærer
eller andre en uretmæssig fordel. 



Ansvarsfraskrivelse

Ovenstående udsagn indeholder information om planer, forventninger og fremtidig
udvikling af selskabet, som hver især indeholder forskellige
usikkerhedsmomenter. Selskabets faktiske resultater kan vise sig at være
væsentligt forskellige fra de informationer, der er givet i denne
pressemeddelelse. 








         Kontakt:
         
         Randi Krogsgaard, Director IR & Corporate Communications
         
         Tlf. +45 2320 1001, e-mail:  
Social Media Pitch:
Affitech A/S frifindes i retssag og tillægges 500.000 kr. i sagsomkostninger