Auriga, CSR-rapport 2010

Auriga Industries A/S
Investor Nyheder

Auriga, CSR-rapport 2010



Cheminova A/S, Harboøre, Danmark, 2011-03-23 09:00 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Investornyhed 

23. marts 2011



HIGHLIGHTS FRA CSR-RAPPORTEN 2010

Cheminovas CSR-rapport for 2010 udgør den første årlige rapport, der kræves som
medlem af FNs global Compact. I 2009 tilsluttede Cheminova sig Global Compact,
der er verdens største frivillige netværk, der arbejder for at forbedre
standarden vedrørende FNs 10 principper. CSR-rapporten indeholder en særskilt
oversigt, hvor fremgang og igangsatte initiativer vedrørende disse er
beskrevet. 


Af andre væsentlige resultater, som rapporten omhandler, kan nævnes følgende:

Udfasning af WHO klasse I produkter fra udviklingslande
Som den eneste virksomhed i branchen har Cheminova offentliggjort en detaljeret
plan for udfasning af de giftige klasse I produkter. Planen er nu gennemført
uden forsinkelser. 

Disse produkter er blevet erstattet af andre, således at landmændene har fået
alternativer, der indebærer reduceret risiko samtidig med at den ønskede effekt
mod skadelige insekter, plantesygdomme og ukrudt er tilstede. 

Landsbyprojekter i Indien og Brasilien
I 2010 er der igangsat flere nye projekter med det formål at demonstrere, at
landbrug drevet efter moderne agronomiske retningslinjer bringer øget velfærd
til landsbyernes indbyggere. Projekterne inkluderer også sociale aktiviteter
rettet mod at forbedre de generelle socio-økonomiske forhold for
landbobefolkningen. 

Reduktion af energiforbruget
Cheminovas indsats for at reducere energiforbruget på produktionsstederne i
Indien og Danmark har nået målet for 2010. Forbedret energieffektivitet er et
løbende fokusområde, der har positiv effekt på CO2-udledningen. 

Leverandørstyring
Fortsat engagement i leverandørstyring har ført til et stigende antal
auditeringer og screeninger af leverandører i 2010 omfattende Kina, Indien,
Mexico, Uruguay, Argentina og USA. Som følge af denne proces har Cheminova
standset samarbejdet med en eksisterende leverandør samt fravalgt flere nye,
potentielle leverandører. 


Der er sat nye mål for de kommende år. Landsbyprojekterne vil blive fortsat,
udbygget og forbedret. Optimeringen af produktionsfaciliteterne vil blive
fortsat og miljøcertificeringer vil blive opretholdt. Sikkerhedsforhold vil
fortsat være underkastet stor opmærksomhed. Forankringen af virksomhedens
værdier i de daglige aktiviteter og rutiner vil i hele den globale organisation
fortsat have høj fokus. 



YDERLIGERE INFORMATION OM CSR-RAPPORTEN
Lars-Erik Kruse Pedersen, Underdirektør, Kommunikation
Tlf. 96 90 96 90 -  

Auriga Industries A/S

Relateret dokumenter

 
 
 
 
Social Media Pitch:
Auriga, CSR-rapport 2010