Auriga, Indkaldelse til generalforsamling 2011

Auriga Industries A/S
Selskabsmeddelelse

Auriga, Indkaldelse til generalforsamling 2011



Auriga Industries A/S, Harboøre, Danmark, 2011-03-30 15:41 CEST (GLOBE
NEWSWIRE) -- Selskabsmeddelelse nr. 3/2011 

30. marts 2011


                                                                                


                    GENERALFORSAMLING I AURIGA INDUSTRIES A/S


                      TORSDAG DEN 28. APRIL 2011 KL. 14.30


              på selskabets kontor, Thyborønvej 78, 7673 Harboøre



Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling jf. vedtægternes § 8.1.



Dagsorden for generalforsamlingen, jf. vedtægternes § 12:

1.
Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.

2.
Fremlæggelse af årsrapport for 2010 med revisionspåtegning til god­kendelse,
herunder beslutning om decharge for direktion og bestyrelse samt godkendelse af
vederlag til bestyrelsen. 

3.
Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til
den godkendte årsrapport. Bestyrelsen foreslår et udbytte på 2,40 kr. pr. aktie
à 10 kr. 

4.
Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Følgende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer foreslås genvalgt:

Povl Krogsgaard-Larsen, Karl Anker Jørgensen, Jutta af Rosenborg og Torben
Svejgaard. Jan Stranges har meddelt, at han udtræder af bestyrelsen. 

Bestyrelsen foreslår nyvalg af Jens Due Olsen og Lars Hvidtfeldt.

Oplysninger om de opstillede kandidaters og hvert enkelt nuværende
bestyrelsesmedlems baggrund og kompetencer kan findes på Aurigas hjemmeside -
www.auriga.dk. 

5.
Valg af revisor.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.

6.
Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer:

6.1.
Selskabets bestyrelse har på sit møde den 22. marts 2011 behandlet og godkendt
selskabets vederlagspolitik herunder udkast til nye overordnede retningslinjer
for incitamentsaflønning af ledelsen og øvrige ledende medarbejdere i
koncernen. 

I henhold til selskabslovens § 139 skal selskabets vedtægter afspejle, at nye
overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af ledelsen er blevet
vedtaget af generalforsam­lingen. Såfremt de nye overordnede retningslinjer jf.
Bilag 2 bliver godkendt, vil vedtægternes § 15.4 fremover få følgende ordlyd: 

På ordinær generalforsamling den 28. april 2011 har generalforsamlingen
godkendt nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af selskabets
bestyrelse og direktion. Retningslinjerne er offentliggjort på selskabets
hjemmeside. 

I henhold til selskabslovens § 139, stk. 2 implementeres denne vedtægtsændring
uden særskilt afstemning. 

6.2.
Bestyrelsen anmoder om generalforsamlingens bemyn­digelse til, at selskabet i
tiden indtil næste ordinære gene­ralforsamling kan erhverve egne aktier med en
pålydende værdi af indtil 10% af aktiekapitalen, således at købs­prisen for
egne aktier ikke må afvige mere end 10% fra den til enhver tid gældende
børskurs. 


Majoritet

Godkendelse, vedtagelse og valg i henhold til dagsordenens punkt 2-6 sker med
simpel majoritet. 


Aktiekapital og stemmer

Selskabets aktiekapital på 255 mio. kr. består af 75 mio. kr. A-aktier og 180
mio. kr. B-aktier. Hver A-aktie på nominelt 10 kr. giver 10 stemmer, og hver
B-aktie på nominelt 10 kr. giver 1 stemme. 

Stemmeret kan udøves af aktionærer, der rettidigt har løst adgangskort, og som
er noteret i ejerbogen på registreringsdatoen den 21. april 2011 eller som på
dette tidspunkt har anmeldt og dokumenteret deres erhvervelse af aktier i
selskabet med henblik på notering i ejerbogen, jf. vedtægternes § 10.1. 


Udbytte

Udbytte, der vedtages på generalforsamlingen, vil blive udbetalt via VP
Securities A/S. Yderligere oplysninger om udbytte kan findes i årsrapporten for
2010 under afsnittet ”Aktionær- og børsforhold”. Se årsrapporten på
www.auriga.dk. 


Adgangskort og fuldmagt

Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om
adgangskort senest søndag den 24. april 2011. 

Adgangskort kan bestilles via InvestorPortalen på Aurigas hjemmeside
www.auriga.dk (link på forsiden) eller ved henvendelse til
direktionssekretariatet (e-mail:   eller tlf. 70
10 70 30 alle hverdage mellem kl. 9.00-16.00) eller til VP Investor Services
A/S (aktiebogsfører) på www.vp.dk/gf og tlf.: 43 58 88 93. 

Alle bestilte adgangskort og stemmesedler bliver fremsendt pr. post til den
adresse, der er noteret i Aurigas ejerbog, senest 2 dage før
generalforsamlingen. 

Aktionærer, der forventer ikke at kunne være til stede på generalforsamlingen,
kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en af aktionæren udpeget person,
der deltager på generalforsamlingen. Afgivelse af fuldmagt kan ske via
InvestorPortalen på Aurigas hjemmeside www.auriga.dk. 

Fuldmagter skal være fremkommet senest søndag den 24. april 2011.


Brevstemmer

Der er endvidere mulighed for at afgive stemme pr. brev. I så fald skal
fuldmagts- og brevstemmeblanket sendes med tydelig angivelse af aktionærens
navn og VP-reference nummer til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14,
2300 København S, så den er modtaget senest den 27. april 2011, kl. 23.59.
Brevstemmer kan ligeledes afgives elektronisk via InvestorPortalen på Aurigas
hjemmeside www.auriga.dk. En afgivet brevstemme kan ikke tilbagekaldes. Bemærk
venligst, at der ikke kan afgives både fuldmagt og brevstemme. 


Spørgsmål fra aktionærerne

Aktionærerne kan stille skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om
dagsordenen og dokumenter vedrørende generalforsamlingen. Skriftlige spørgsmål
sendes til e-mail-adressen:  . 


Adgang til information

Indkaldelsen med fuldstændige dagsordensforslag, samtlige bilag, Aurigas
årsrapport og formularer til stemmeafgivelse ved brev og fuldmagt kan fra
onsdag den 30. marts 2011 ses på Aurigas hjemmeside www.auriga.dk > Investor
relations > Generalforsamling > 2011 eller bestilles hos
direktionssekretariatet til fremsendelse med posten. 

Frem til den 28. april 2011 er dokumenterne endvidere fremlagt til
aktionærernes gennemsyn på selskabets kontor. 


Elektronisk kommunikation

Auriga anvender elektronisk kommunikation. Indkaldelse med tilhørende
tilmeldings- og fuldmagtsblanket til generalforsamlingen udsendes kun til de
navnenoterede aktionærer, der har bestilt denne type information enten med
posten eller på e-mail. 

Aurigas årsrapport for 2010 foreligger i en trykt udgave den 12. april 2011 og
vil herefter blive udsendt til de aktionærer og andre interesserede, der har
bestilt den. 

Bestilling af årsrapporten kan ske via InvestorPortalen frem til og med den 10.
april 2011 eller ved henvendelse til Auriga på e-mail:
  eller på tlf. 70 10 70 30 på hverdage mellem
9.00-16.00. 


På bestyrelsens vegne


Povl Krogsgaard-Larsen, Bestyrelsesformand

AURIGA INDUSTRIES A/S



YDERLIGERE INFORMATION OM GENERALFORSAMLING 2011

Kontakt Auriga direktionssekretariat & Investor Relations
Tlf. 70 10 70 30 -  

Auriga Industries A/S

Relateret dokumenter

 
 
 
 
Social Media Pitch:
Auriga, Indkaldelse til generalforsamling 2011