Auriga sælger sin ejerandel i Damolin A/S

Auriga sælger sin ejerandel i Damolin A/S



Auriga Industries A/S, Harboøre, Danmark, 2010-12-20 11:00 CET (GLOBE NEWSWIRE)
-- 
Selskabsmeddelelse nr. 12/2010
20. december 2010             


Auriga sælger sin ejerandel i Damolin A/S

Auriga har i dag indgået aftale med et konsortium bestående af Erhvervsinvest
II K/S og Damolins direktion om overtagelse af Aurigas ejerandel på 49,3% af
aktiekapitalen i Damolin pr. 30. december 2010. Køberkonsortiet overtager pr.
samme dato de resterende 50,7% af aktierne i Damolin fra hovedaktionæren, Exmo
Fur ApS, og opnår dermed fuldt ejerskab af Damolin. 

Auriga opnår ved salget en nettogevinst på ca. DKK 6 mio. i forhold til den
bogførte værdi af ejerandelen i Damolin. Gevinsten indregnes i årsregnskabet
for 2010 for Auriga som fortjeneste ved salg af kapitalandele. Transaktionen
vil endvidere medføre, at Auriga opnår en positiv balancepåvirkning på ca. DKK
38 mio. 

Auriga overtog sin ejerandel i Damolin medio 2007 i forbindelse med salget af
Skamol A/S til kapitalfonden Polaris Private Equity II K/S. Damolin blev
etableret i 1942, og fremstår i dag som en specialiseret produktionsvirksomhed
med aktiviteter inden for kattegrus, olie- og kemikalieabsorbenter samt pulver-
og granulatprodukter til industrielle formål med en eksportandel på ca. 80%. 



AURIGA INDUSTRIES A/S



Povl Krogsgaard-Larsen, Bestyrelsesformand

Kurt Pedersen Kaalund, Administrerende direktør



Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan ske til Aurigas adm. direktør Kurt
Pedersen Kaalund på telefon 70 10 70 30. 




         YDERLIGERE INFORMATION:
         Kurt Pedersen Kaalund, Adm. direktør
         Jens Ole Jensen, Underdirektør
         Tlf. 70 10 70 30 -  

Auriga Industries A/S

Relateret dokumenter

 
 
 
 
Social Media Pitch:
Auriga sælger sin ejerandel i Damolin A/S