EU godkender købet

Bravidas køb af dansk og svensk virksomhed:


(Oslo/Stockholm, 16. december 2002) Bravida har i dag fået meddelelse
fra EU om, at købet af Danmarks største installations- og
servicevirksomhed samt tilhørende svensk virksomhed er godkendt.

EU har den seneste måned vurderet Bravidas køb af Semco Danmark A/S med
1.900 ansatte, svenske Prenad AB og Totalinstallatören AB med i alt 500
ansatte, ejet af danske C.W. Obel. I dag har Bravida modtaget
meddelelsen fra EU, om at der ikke er konkurrencemæssige hindringer for,
at købet af virksomhederne gennemføres.

Bravida offentliggjorde købet af den C.W. Obel-ejede installations- og
servicevirksomhed i Danmark og Sydsverige 10. oktober 2002. Opkøbet gør
Bravida til den klart førende totalleverandør af installations- og
servicetjenester i Norden.

Den positive melding fra EU betyder, at planlægningen af integrationen
mellem de købte virksomheder og Bravidas eksisterende virksomhed i
Danmark og Sydsverige fuldføres. Integrationen, som også indebærer et
navneskifte til Bravida for de tre virksomheder, starter i det nye år.

For yderligere information, kontakt:
Anne Karin Augland, kommunikationsdirektør, tlf. +47 901 30 100.
Sverre Auestad, informationsrådgiver Bravida ASA, tlf. +47 976 88 910.
Se også www.bravida.dk

Bravida ASA er Nordens førende tekniske totalleverandør med ca. 13.000
medarbejdere i Norge, Sverige og Danmark. Selskabet er norskregistreret
med hovedkontor i Stockholm. Bravida leverer fremtidsrettede løsninger
inden for informations- og kommunikationsteknologi, tele- og datanet,
el, ventilation og VVS, samt intelligente løsninger. Bravida håndterer
hele leverancer fra design og projektering til installation, drift og
vedligeholdelse. Medarbejderne er lokaliseret ved mere end 400 steder i
Norden. Se også www.bravida.dk

Relateret dokumenter

 
 
 

Seneste udsendelser

 
Social Media Pitch:
EU godkender købet