25 smukke deltagere er videre i Årets Brillelook
6/21/2010 5:58 EST
Et usædvanligt stærkt felt er tæt på finalen, der finder sted under mode-ugen i København og bliver vist på Kanal 4. Se de heldige i bunden af dette nyhedsbrev
De kommer fra Hjørring i nord til Rødekro i syd over Odense i midten til hovedstaden i øst og Rønnede længere mod syd. 25 kandidater er nu kvalificeret til semifina-len i Årets Brillelook 2010 og har dermed en stor chance for at ende blandt de seks finalister, når konkurrencejuryen foretager det endelige valg.
Med et rekordstort deltagerantal på mere end 1.400 tilmeldte er det således en præ-station i sig selv at være gået videre på dette stadie i konkurrencen.
Semifinalisterne må vente til omkring 1. juli med at få at vide, om de ender blandt de seks, der går hele vejen til finalen. Hvis det sker, bliver de en del af det store finale-show, der finder sted i Forum i København onsdag 11. august med Mayianne Dinesen som vært.
Finaleshowet præsenteres i samarbejde med Kanal 4, der også viser finalen under modeugen, ligesom finalisterne i løbet af juli vil blive præsenteret på kanalen.
Flotte præmier
Ved finalen skal de seks finalister styles og gå catwalk foran publikum og ikke mindst det dommerpanel, der i sidste ende skal vælge vinderen.
Vinderen får blandt meget andet en modelkontrakt med Louis Nielsen til en værdi af 10.000 kroner, men skal desuden repræsentere Danmark ved den internationale finale, Spectacle Wearer of The Year. Den internationale finale finder sted onsdag 10. november på det eksklusive Victoria & Albert Museum i London.
Model-kontrakt
Vinderen af den internationale finale får blandt andet en ét-årig modelkontrakt med det internationalt anerkendte modelbureau Storm Models, der blandt andet repræ-senterer superstjerner som Kate Moss, Carla Bruni, Cindy Crawford og Eva Herzigo-va. Vinderen får også en to-ugers drømmerejse for to med alt betalt til enten Barba-dos eller St. Lucia i Caribien, ligesom der også er flotte præmier til både 2. og 3. pladsen.
I 2008 gik den danske vinder, Sofie Jama fra Århus, faktisk hele vejen og vandt den internationale finale i London.
Semifinalisterne i Årets Brillelook 2010 er (vilkårlig rækkefølge):
Andreas Drews Hansen, 20, Tappernøje
Caroline Broström, 21, Hørsholm
Cecilia Gonzalez, 19, Albertslund
Dina Rasch, 25, Beder
Hanne Vestergaard, 23, Aalborg
Henriette Espersen, 21, Værløse
Jonas Palsgård, 23, København V.
Julia Popova, 20, Rønnede
Julie Lerche Kristensen, 20, Juelsminde
Julie Lovin, 19, Hvidovre
Krenare Berisha, 19, Vejle
Kristian Payacán Greiff, 30, Køge
Kristine Møller, 19, Vejle
Line Marie Ryddeskov, 24, Odense
Marie Mols Petersen, 20, Århus
Nadia Christensen, 19, Slagelse
Nathalia Jespersen, 25, Rødekro
Ninna Jensen, 18, Hjørring
Pavla Schlägerovà, 20, Aalborg
Rania El-Sayed, 18, Frederiksberg
Sarangi Paula Theva, 22, Århus
Signe Pedersen, 18, Viby Sj
Stine W. Jørgensen, 25, Odense
Tutku Karaca, 18, Randers
Zuhal Kocan, 21, Århus
Se mere på
www.brillelook.dk eller
www.louisnielsen.dk