ADAC giver Michelins dæk topkarakter
3/5/2009 6:00 EST
MICHELIN ENERGY Saver og MICHELN Primacy HP får højeste karakter i test udført af Europas største bilejerorganisation, det tyske ADAC.
Michelins dæk fik vurderingen ”højst anbefalelsesværdigt”, en udmærkelse som hele 85 procent af Michelins sommerdæk fik i deres respektive produktkategorier.
ADAC og de østrigske og schweiziske pendanter, Österreichischer Automobil Motorrad und Touring Club (ÖAMTC) og Touring Club Suisse (TCS), testede 18 dæk i dimensionen 185/60 R 14 H og 19 dæk i dimensionen 205/55 R 16 W.
Dækkenes præstationer vurderes inden for fem forskellige områder: greb på tørt underlag, vådgreb, brændstofforbrug, levetid og komfort (inklusive lyd). Blandt de dæk, som fik tildelt tre stjerner, fik MICHELIN ENERGY Saver og MICHELIN Primacy HP bedste karakter for parametrene levetid og brændstofeffektivitet (rullemodstand). Disse parametre er afgørende for bilistens dækrelaterede omkostninger og for dækkenes miljøpåvirkning.
Michelin bruger årligt omkring fire procent af sin omsætning på forskning og udvikling for at forbedre forskellige områder af dækkenes præstationer, uden at gå på kompromis med andre produktkvaliteter. På den måde kan Michelin præsentere dæk med gode vejegenskaber, kort bremselængde, lav rullemodstand og lang levetid.