12/10/2002 10:27 EST
Technology Nexus Danmark A/S og Cryptomathic A/S indgår samarbejde
omkring implementeringen af OCES-certifikater
Fra begyndelsen af 2003 skal Videnskabsministeriets initiativ om
implementeringen af OCES-certifikater (Offentlige Certifikater til
Elektronisk Service) i Danmark omsættes i praksis.
OCES-certifikatet vil kunne anvendes til al kommunikation mellem
myndigheder, virksomheder og borgere.
Nexus og Cryptomathic har valgt at igangsætte et samarbejde, så
offentlige myndigheder og private virksomheder vil kunne trække på en
ekstraordinær stor erfaring og viden, når de skal realisere deres OCES-
baserede services og forretningstiltag.
Nexus og Cryptomathic er blandt de ledende udviklere og leverandører af
elektronisk sikkerhed og digitale certifikater. Begge har en lang række
projekter bag sig og repræsenterer en betydelig kompetence indenfor
disse områder.
Nexus har eksempelvis leveret en løsning baseret på certifikater og
digital signatur til Riksskatteverket i Sverige til brug for
erhvervsvirksomhedernes skatteindberetninger. Cryptomathic har leveret
en tilsvarende løsning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som giver
revisorer og advokater mulighed for at oprette virksomheder elektronisk.
Endelig har de i fællesskab leveret en løsning til en af Danmarks
allerstørste erhvervsvirksomheder. Løsningen er baseret på certifikater
og single sign-on og bruges til virksomhedens elektroniske
forretningsprocesser med kunder over hele verden.
Samarbejdet medfører et udbud af kombinerede serviceydelser med
specifikt sigte på at sætte danske organisationer i stand til at drage
fordel af introduktionen af OCES-certifikatet.
Parterne er allerede i dialog med både offentlige og private
organisationer omkring deres muligheder med OCES. De fælles ydelser vil
blive tilbudt de enkelte relevante organisationer samt de distributører,
som vil blive udpeget.
Fakta om Technology Nexus Danmark A/S
Technology Nexus Danmark A/S er 100% ejet af Technology Nexus AB, som
blev etableret i 1984 og er noteret på Stockholms børs. Nexus har
specialiseret sig i at udvikle og levere sikre IT og Internet løsninger,
og er i dag blandt de ledende leverandører indenfor dette område. Nexus
har ca. 440 medarbejdere, og kontorer flere steder i Sverige herunder i
Linköping (hovedkontor), samt i København, Hamburg, Paris, London,
Madrid og New Jersey, USA. Mere information kan findes på www.nexus-
dk.com eller ved at e-maile til .
Fakta om Cryptomathic A/S
Cryptomathic blev etableret i 1986 og er i dag en af verdens...