Nordea får norsk koncession
12/18/2000 10:59 EST
I dag har den norske stat givet Nordea koncession til at erhverve samtlige
aktier i Christiania Bank og Kreditkasse ASA ("CBK").
Hans Dalborg, koncernchef i Nordea udtaler: "Vi er meget tilfredse med, at
vores nordiske firkløver nu snart er på plads, og koncessionen fra de
norske myndigheder giver os mulighed for at gå videre i højt tempo. Vi
glæder os nu til at tage hul på det nye år med CBK som en del af Nordea-
koncernen."
" Vi har allerede planer klar for en effektiv integrationsproces og også
for hurtigt at indføre CBK's "best practice" i koncernen. De første
udnævnelser til den øverste ledelse blev foretaget i november og bliver
snart fulgt af yderligere udnævnelser i forretningsområderne, siger
Thorleif Krarup, vicekoncernchef i Nordea.
En tidsplan for gennemførelse og afregning over for aktionærerne samt
yderligere tiltag vil snarest blive offentliggjort.
Den videre proces omfatter bl.a:
* Pligtmæssigt købstilbud, der gælder i fire uger
* Tvangsindløsning
* Notering af Nordea-aktien på fondsbørsen i Oslo og afnotering af CBK-
aktien
* I løbet af februar 2001 vil CBK afholde en ekstraordinær
generalforsamling med henblik på at ændre vedtægterne, vælge et
repræsentantskab, en kontrolkomité og en valgkomité
Yderligere information:
Lars Thalén, Group Identity and Communications, +46 8 614 79 51
Torben Laustsen, Group Identity and Communications 33 33 34 51
Erik Evrén, Group Media Relations, +46 8 614 86 11
Lauri Peltola, Group Media Relations, +358 9 165 42 324