Radikale Venstre inviterer til konference om retsforbeholdet

Den nye regering ønsker at afskaffe retsforbeholdet. Derfor inviterer de Radikale til konference og paneldebat om det danske retsforbehold tirsdag den 6. December i Fællessalen på Christiansborg.

Som et resultat af folkeafstemningen i 1992 har vi i næsten 20 år haft en række forbehold, der indskrænker vores muligheder for at deltage i EU-samarbejdet. Men nu vil de Radikale genåbne debatten om retsforbeholdet. Det sker ved en konference den 6. December på Christiansborg.

Der vil i løbet af dagen være oplæg fra en række førende forskere inden for EU-området, tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (R), samt ambassadørerne fra Cypern og Polen, der sammen med Danmark udgør trio-formandskabet for EU i perioden fra juli 2011 til december 2012.

Fra klokken 15.15 vil der være paneldebat om, hvorvidt Danmark bør afskaffe retsforbeholdet. Repræsentanterne vil være Enhedslistens EU-ordfører Nikolaj Villumsen (ikke bekræftet), Dansk Folkepartis EU-ordfører Pia Adelsteen (bekræftet), Venstres EU-ordfører Lykke Friis (bekræftet) og Radikale Venstres EU-ordfører Sofie Carsten-Nielsen (bekræftet)

Det samlede program er vedhæftet.

Konferencen er gratis. Tilmelding til Charlotte Burgess på:   senest lørdag den 3. december.


 

 

Radikale Venstres Folketingsgruppe

Radikale Venstre er et social-liberalt midterparti med en lang historie i dansk politik. Partiet blev dannet i 1905 af udbrydere fra det gamle Venstre-parti og har siden hen haft tradition for at spille en afgørende roll...

Vis mere


  Kontakt  
  • Andreas Hemmeth
  • Pressemedarbejder
  • 6162 5300
  •  

Relateret dokumenter

 
 
 
 
Social Media Pitch:
Radikale Venstre inviterer til konference om retsforbeholdet http://bit.se/x4Wvsm