SAS Cargo øger fragtkapaciteten til Shanghai
9/8/2004 7:30 EST
Når vinterfartplanen træder i kraft 31. oktober fordobler SAS antallet
af direkte afgange mellem København og Shanghai. Dette betyder at SAS
Cargo til den tid også bliver i stand til at fordoble fragtkapaciteten
til og fra en af de mest fremgangsrige produktionsområder i verden lige
nu.
- SAS Cargo arbejder meget fokuseret på at skabe den nødvendige
kapacitet på de markeder hvor der er stor efterspørgsel og
vækstpotentiale, og det må man sige er tilfældet i Shanghai, lige nu,
siger Kenneth Marx, der er administrerende direktør for SAS Cargo Group
A/S. Han tilføjer at kapaciteten vil stige med 60 tons hver vej om ugen.
- I området Guangzhou, der ligger mellem Hong Kong i syd og Shanghai i
nord, udvikler produktionsapparatet sig med stor hast blandt andet på
grund af vestlig out-sourcing og generel globalisering. Mange
virksomheder i verden er i dag afhængige af leverancer til/fra Guangzhou
området. Derfor er behovet for at få fragtet gods mellem dette område og
resten af verden i en rivende udvikling lige nu, siger Kenneth Marx
Med de to ugentlige all-cargo fragtere mellem Skandinavien og Hong Kong,
samt de seks ugentlige afgange til Shanghai og syv ugentlige afgange til
Beijing har SAS Cargo kapacitet til at flytte omkring 900 tons fragt om
ugen direkte mellem Skandinavien og Kina.
Udover de direkte ruter til Kina har SAS Cargo også daglig
fragtkapacitet til Japan, både på fragtfly og passagerfly. Derudover
indgår SAS Cargo i et globalt rutenetvæk sammen med WOW
alliancepartnerne fra Lufthansa Cargo, Singapore Airlines Cargo og Japan
Airlines Cargo.
SAS Cargo
SAS Cargo omsatte i 2003 for 2.954 MSEK (325 MEUR) og har 1250
medarbejdere i Skandinavien og 130 udenfor Skandinavien.
For yderligere information
Kommunikationschef Ulrik Marschall: +45 32 32 67 33, eller
SAS Cargo Corporate Communications