SAS forst med Bluetooth applikation for flyrejsende

SAS først med Bluetooth applikation for flyrejsende

SAS har som det første luftfartsselskab udviklet muligheden for at
flyrejsende via Bluetooth teknologi kan få information om flyafgange
direkte på mobiltelefonen.

Ved hjælp af Bluetooth teknologien har SAS i samarbejde med Ericsson
udviklet en systemløsning til at kunne sende flyinformation til
mobiltelefoner.

Med den nye teknik kan SAS videregive tilgængelig flyinformation på en ny
måde, og de flyrejsende vil på en enkel måde kunne få vigtige
informationer.

- Det bliver individuelle og personlige informationer til hver
enkelt flyrejsende eftersom informationen er koblet op mod den rejsendes
flyreservation, siger Jan Olson, chef for SAS produkt- og
serviceudvikling.

Den rejsende får i lufthavnen løbende opdateringer omkring flyvningens
status såsom afgangstid, gate-information og forsinkelser, som automatisk
meddeles via mobil-telefonen.

- Ved at udnytte den moderne teknik kan vi tilbyde vore passagerer
en enklere og mere smidig rejse, siger Jan Olson.

Den 15. januar starter SAS et pilotprojekt i Arlanda Lufthavn, Terminal 5
i Stockholm.

Ti udvalgte frekvente rejsende bliver udrustet med hver sin Bluetooth
telefon fra Ericsson. Projektet vil vare en måned og vil derefter blive
evalueret.


For yderligere information venligst kontakt:
Jan Olson, chef for produkt- og serviceudvikling, SAS på telefon: 00 46 8
797 28 32,
00 46 709 97 28 32
Charlotte Rosengren-Edgren, projektleder i SAS på telefon: 00 46 8 797 29
28,
00 46 709 97 29 28


Med venlig hilsen
Scandinavian Airlines

Informationsafdelingen

SAS

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Koncernen omfatter flyselskaberne Scandinavian Airlines, Widerøe og Blue1, som tilbyder flyrejser med udgangspunkt fra Nordeuropa. Scandinavian Airlines flyver til...

Vis mere


  Kontakt  
Trine Kromann-Mikkelsen
  • Trine Kromann-Mikkelsen
  • Pressechef
  • +45 3232 2319
  •  

Relateret dokumenter

 
 
 

Seneste udsendelser

 
Social Media Pitch:
SAS forst med Bluetooth applikation for flyrejsende