Staples ind på det finske marked Køber Oy Lindell Ab

Oslo,  2. juli 2010 — Staples, Inc. (Nasdaq: SPLS) offentliggjorde i dag, at virksomheden har opkøbt Finlands førende leverandør af kontorudstyr, Oy Lindell Ab. Det opkøbte firma har 103 medarbejdere og bliver Staples’ platform og springbræt til det  finske 700 millioner dollarmarked for kontorudstyr. Lindell betjener i dag firmaer i alle størrelser gennem direkte leverancer og et netværk af syv forretninger. Selskabet tilbyder et bredt udvalg af kontorartikler til både industrien og skoler, idet kontor- og dataudstyr udgør 75 % af salget.

- Ved at kombinere Lindells stærke lokale ekspertise med Staples’ førerposition og kompetence som verdens største leverandør af kontorudstyr, vil det nye selskab være godt positioneret for fremtidig vækst og succes, fastslår Staples’ Regional Vice President Nordic, Bjørn Maarud.
- Lindell repræsenterer en attraktiv mulighed for Staples til at få succes i hele Norden, hvor vi allerede er repræsenteret i Norge, Sverige og Danmark, som vigtige aktører i den europæiske del af Staples.

- Lindell har en stærk forretningsmodel og et fokus på kundeservice, som har imponeret os, udtaler topchefen i Staples Inc., Ron Sargent. -Lindell er en værdifuld tilvækst til Staples-familien, og vi ser frem til at arbejde sammen med dem.

Indtil nu har Staples haft et partnerskab med Lindell, som har betjent Staples’ globale kontraktkunder i Finland....

Staples


  Kontakt  
  • Staples

Media

Bjørn Maarud