Ændring i ledelsen

Topsil Semiconductor Materials A/S
Ændring ledelse/revision

Ændring i ledelsen



NASDAQ OMX Copenhagen
Nikolaj Plads 6
1067 København K



                                                                 Dato 27-10-2011





Selskabsmeddelelse nr. 17/11



Ændring af ledelsen

Bestyrelsen i Topsil Semiconductor Materials A/S har indgået gensidig aftale
med administrerende direktør Keld Lindegaard Andersen om, at denne dags dato
fratræder sin stilling i selskabet. 

Keld Lindegaard Andersen har i perioden 2005 til 2010 stået i spidsen for en
positiv vækstudvikling i Topsil, hvor selskabets aktiviteter og markedsposition
blev styrket betydeligt. 

I 2011 har Topsil imidlertid oplevet en utilfredsstillende økonomisk udvikling
som følge af markedsafmatning samt en række produktions- og driftsmæssige
udfordringer. Bestyrelsen ønsker derfor at styrke det ledelsesmæssige fokus på
operationel eksekvering, herunder effektivisering, kvalificering og
produktudvikling samt implementering af nyt produktionsapparat. 

På vegne af bestyrelsen vil jeg takke Keld for hans store og betydningsfulde
indsats for at bringe Topsil på rette vej. Topsil er blevet en ledende spiller
på vores nichemarkeder, og Keld har været en afgørende faktor i at sikre
virksomheden et solidt forretningsgrundlag. 

Bestyrelsen har igangsat en ekstern proces med henblik på at ansætte en ny
administrerende direktør, som får til opgave at realisere selskabets
strategiske målsætninger og reetablere indtjeningsevnen. Indtil da konstitueres
logistik, salgs- og marketingdirektør Jørgen Bødker som administrerende
direktør. 



Topsil Semiconductor Materials A/S

Jens Borelli-Kjær
Bestyrelsesformand
+45 40 16 14 82

Topsil Semiconductor Materials A/S

Relateret dokumenter

 
 
 
 
Social Media Pitch:
Ændring i ledelsen