Generalforsamling 2011

Topsil Semiconductor Materials A/S
Referat fra generalforsamling

Generalforsamling 2011

NASDAQ OMX Copenhagen                                                          
15.04.2011 
Nikolaj Plads 6
1067 København K

Nr. 08/11



FONDSBØRSMEDDELELSE

Generalforsamling 2011

På selskabets ordinære generalforsamling den 14. april 2011 blev ledelsens
beretning fremlagt og taget til efterretning. 

Selskabets årsrapport for 2010 og godkendelse af bestyrelsens vederlag for 2010
blev godkendt. 

Det blev vedtaget ikke at udbetale udbytte.

Generalforsamlingen genvalgte enstemmigt direktør Jens Borelli-Kjær, direktør
Eivind Dam Jensen, direktør Jørgen Frost og direktør Michael Hedegaard Lyng. 

På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Jens
Borelli-Kjær som formand og Eivind Dam Jensen som næstformand. 

Revisionsudvalget fortsætter i regnskabsåret 2011 med Michael Hedegaard Lyng
(formand) og Jørgen Frost. 

Generalforsamlingen valgte enstemmigt Deloitte Statsautoriseret
Revisionsaktieselskab som revisor . 

Det blev vedtaget at forlænge bestyrelsens bemyndigelse til i et tidsrum på 18
måneder fra generalforsamlingens dato til selskabet at erhverve egne aktier,
mod et vederlag mellem 0 kr. og op til 10% over den på NASDAQ OMX Copenhagen
til enhver tid noterede sælgerkurs, jf. selskabslovens § 198 med 74.327.879
stemmer for og 1.362.046 stemmer imod. 

Bestyrelsens udkast til vederlagspolitik og forslag til bestyrelseshonorarer
for regnskabsåret 2011 blev vedtaget. 

Bestyrelsens forslag om gennemførsel af et reverse aktiesplit, hvorved
aktiestørrelsen ændres fra DKK 0,25 til DKK 10, blev trukket tilbage med den
begrundelse, at der siden indkaldelsen er opstået tvivl om de samlede
omkostninger. Forslaget vil evt. blive genstillet ved en kommende
generalforsamling, når forholdene er undersøgt nærmere. 

Punkt 9 vedrørte forslag til vedtægtsændringer:

Punkt 9.1 vedrørende bestyrelsens forslag om et nyt punkt i vedtægterne med en
aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer på 70 år blev vedtaget. 

Punkt 9.2 vedrørende bestyrelsens forslag om at den faste dagsorden for den
ordinære generalforsamling i vedtægternes pkt. 8.1 tilføjes et nyt punkt om
godkendelse af bestyrelsens vederlag blev vedtaget. 

Generalforsamlingens dirigent blev bemyndiget til at foretage hensigtsmæssige
ændringer i nummereringen af bestemmelserne i vedtægterne, som følger af de
vedtægtsændringer, der blev vedtaget på generalforsamlingen, samt ændringer af
lovhenvisning og terminologiske ændringer, som følger af den nye selskabslovs
ikrafttræden. Dirigenten bemyndiges i øvrigt til at foretage sådanne ændringer
i og tilføjelser til det på generalforsamlingen besluttede og anmeldelsen til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som måtte blive krævet af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen for at registrere de vedtagne beslutninger. 

Topsil Semiconductor Materials A/S

 Jens Borelli-Kjær                                                             
                    Keld Lindegaard Andersen 
Bestyrelsesformand                                                             
                Adm. Direktør 
40 16 14 82                                                                    
                       21 70 87 72

Topsil Semiconductor Materials A/S

Relateret dokumenter

 
 
 
 
Social Media Pitch:
Generalforsamling 2011